|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Af pommersk adel kendt 1270 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tezlav Wobeser ~ |
NN |
|
|
|
til Wobeser, Rummelsburg |
|
|
|
|
|
|
|
† efter 1270 |
|
Carl Emi
Bardenfleth ~ |
Sophie Amalie |
|
|
|
|
|
Storkorsridder, Kammerherre |
Rigsgrevinde von Schmettau |
|
|
|
|
|
Gehejmekonferensraad, Cand.jur. |
~ Vor Frue Kirke, København 3/10 1832 |
|
|
|
|
|
Hofchef hos Kronprins Frederik (VII ) |
* København 4/11 1810
|
|
|
|
|
|
Stiftamtmand over Fyn |
† Stubberup,
Borup 26/4 1893 |
|
|
|
|
|
Præsident i Danske Kancelli |
Dekanesse i Vallø adelige Stift |
|
|
|
|
|
|
Landstingsmedlem og Folketingsmedlem |
|
|
|
|
|
|
|
Justitsminister, Slesvigminister og
Gehejmestatsminister |
|
|
|
|
|
|
|
* København
9/5 1808 |
|
|
|
|
|
|
|
† Interlaken 3/9 1857
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Friedrich Wilhelm Karl
Bogislaw ~ |
Adelheid Magdalene Karoline |
|
|
|
|
|
|
von Below |
von
Schmettau |
|
|
|
|
|
|
til Stolp |
~ Ohlau 22/3 1832 |
|
|
|
|
|
|
* Reblin 29/2 1796 † Kösen 4/2 1867 |
|
, f. 21 Mar. 1803, Goldap
, d. 25 Jan. 1856, Stolp |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Klaus von Wobeser ~ |
NN |
|
Hasso Heinrich
Ludwig Wilhelm Karl ~ |
Charlotte
Konstanze Valeska |
|
|
|
til Wobeser, Rummelsburg |
|
von Bredow |
Grevinde von Schmettow |
|
|
|
† efter 1300 |
|
til Landin |
~
Brauchitschdorf, Schlesien
6/6 1841 |
|
|
|
|
|
* Berlin 17/6 1812 |
|
, f. 6 Jun. 1823,
Brauchitschdorf , d. 7 Jan. |
|
|
|
|
|
† 26/12 1864 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vilhelm
von Ahlefeldt ~ |
Benedicte
Christiane Charlotte |
|
|
|
|
|
til Klein Nodsee 1740 |
Freiin von Schmettau |
|
|
|
|
|
* Kaden 24/10 1710 |
~ 21/4 1739 |
|
|
|
|
|
† Klein, Rendsborg 10/10 1754 |
|
, f. 05 jul. 1720, d.
apr. 1758 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Carl
Leopold Friedrich von Schmettau, |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Ulrik
Frederik Woldemar ~ |
Theodora Eugenie |
|
|
|
|
|
Baron af Danneskiold-Løvendal |
von Schmettau |
|
|
|
|
|
Guvernør af Reval & Estland |
~ 23/1 1722 (skilt) |
|
|
|
|
|
* 6/4 1700 † Paris 27/5 1755 |
* 6/12 1705 † 5/10 1768 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Maarten von Wobeser ~ |
NN |
|
|
|
til Missow, Stolp |
|
|
|
|
|
|
|
† efter 1340 |
|
Hedwig ~ |
Karl Leopold |
|
|
|
|
|
Baronesse af Danneskiold-Løvendal |
Friherre von Schmettau |
|
|
|
|
|
* 28/8 1695 |
~ 3/4 1718 |
|
|
|
|
|
† 22/8 1725 |
† 19/8 1728 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Franz-Nikolaus
Ferdinand Aloysius Maria ~ |
Alexandra
von Schmettow |
|
|
|
|
|
von Hahn |
Grevinde |
|
|
|
|
|
Greve til Neuhaus |
|
* Potsdam 28.06.1914+
Ehrang bei Trier 24.07.1975 |
|
|
|
|
|
Med i II Verdenskrig |
|
|
|
|
|
|
Faldt på østfronten |
|
|
|
|
|
* Neuhaus 11/2 1912 † Kiew 16/11 1943 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Franzeline
Leopoldine Benjamine ~ |
Gottfried Heinrich von Schmettow |
|
|
|
|
|
Freiin von Schönaich |
Greve |
|
|
|
|
|
* Altlandsberg
11/7 1708 |
~ 27/11 1731 |
|
|
|
|
|
† Pommerzig 14/4 1794
|
|
, f. 3 Apr. 1710, Breslau
, d. 27 Aug. 1762, Pommerzig |
|
|
|
Jacob von Wobeser ~ |
NN |
|
|
|
|
til Missow, Stolp |
|
|
|
|
|
† efter 1383 |
|
Rixa Henny Theodora Adriane ~ |
Bernhard Gottfried von
Schmettow |
|
|
|
Grevinde von der Schulenburg |
Greve |
|
|
|
* Naumburg 1/3 1938 |
* Berlin-Lichterfelde
28.10.1930 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Af senere medlemmer af slægten nævnes kronologisk: |
|
Frederich Christopher
Trampe ~ |
Amalie Ulricha Schmettau |
|
|
|
Greve |
Rigsgrevinde |
|
|
|
til Løgismose |
~ Trondhjem 20/12
1810 |
|
|
|
Stiftsamtmand |
* 29/4 1791 † 27/10 1856 |
|
|
|
* Krabbesholm 19/6
1779 |
|
|
|
|
† Trondhjem 18/7 1832 |
|
|
|
Våbentegninger på denne side copyright © 2001-2010
by Finn Gaunaa |
|
|
|
von Schmettau auch: Schmettow, ist der Name eines Adelsgeschlechts. |
|
|
|
|
Heinrich von
Vietinghoff ~ |
Leona Valeska Angelika Pulcheria |
|
|
Die Familie trat zuerst unter dem
Namen Szmettay im 14. Jahrhundert
in Ungarn und Serbien auf, unter Matthias Corvinus verbreitete sie sich zunächst in
Schlesien, von dort wiederum machten sich einzelne Glieder der Familie in
Mecklenburg, Brandenburg und Dänemark sesshaft. |
kaldet Schell |
Grevinde von Schmettow |
|
|
* Eisleben 1/1 1857 † Strassburg, Elsass 13/5 1917 |
* Temesvar 23.08.1861 + Oppeln 09.05.1942 |
|
|
Am 28. September 1668 erfolgte von
Kaiser Leopold I. ein Erneuerungdiplom ihres Adels und Wappens, 1701 die
Hebung in den Reichfreiherrenstand. Am 17. Februar
1717 erteilte Kaiser Karl VI. der Familie ein Freiherrendiplom und am
24. Februar 1742 erfolgte durch Kaiser Karl VII. die Erhebung in den
Reichsgrafenstand, welche König Friedrich II. am 2. Juli des selben
Jahres anerkannte. Im Jahre 1782 stiftete eine Gräfin von Schwerin geb.
Gräfin von Schmettau das Fräuleinstift zu Rietschütz. 1822 erging erneut ein
preußisches Adelsdiplom. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Wappen [Bearbeiten] |
|
|
|
|
|
|
|
Anna Margrethe
von Brandt ~ |
Friedrich Wilhelm von Schmettau |
|
|
* 27/9 1685
† Vallø Slot 15/11 1768 |
Rigsgreve |
|
|
|
|
~ 24/1 1708 |
|
|
|
|
|
, f. 6 okt. 1662, d. 18 apr. 1735 |
|
|
|
|
|
http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I41146&tree=2 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Raoul
Hamilton ~ |
Johanna Fransisca von Schmettow |
|
|
Eines der Wappen |
|
Greve |
Grevinde |
|
|
til Ströö, Ovesholm, Skåne |
~ 1904 |
|
|
Die
einzelnen Diplome und Standeshebungen waren jeweils auch mit
Wappenbesserungen bzw. -veränderungen verbunden.
Das hier gezeigte Wappen ist nach dem Verfasser der Familienchronik,
ungarischer Herkunft. Laut Verfasser stellt der Querstreifen durch das Schild
die Donau dar. Die zwei Sterne oberhalb des Quwerstreifens sind die Eltern
und der Stern unterhalb dessen, das Kind welches vor einer Gefahr fliehen
konnte. Das Stammwappen (1668) zeigt einen der Länge nach geteilten Schild,
rechts in Gold ein halber, an die Teilungslinie angelehnter, schwarzer Adler
und links in Schwarz ein silberner Querbalken, begleitet von drei, 2 und 1,
goldenen Sternen. |
† 1916 |
(Hänna) |
|
|
|
|
|
|
* Tyskland 7/2 1881 |
|
|
Personen [Bearbeiten] |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Wolfgang von Schmettau (1648–1711),
Kurbrandenburger Minister und Gesandter |
|
|
Samuel von Schmettau (1684–1751), preußischer
Generalfeldmarschall, seit 1742 Graf |
|
|
Karl Christoph
von Schmettau (1696–1775), preußischer General |
|
|
Hermann
Woldemar Graf von Schmettau (1717–1785), Generalgouverneur von Norwegen |
|
|
Woldemar
Friedrich Graf von Schmettau (1749-1794), Schriftsteller |
|
|
Friedrich Wilhelm Carl
von Schmettau (1743–1806), preußischer Generalleutnant, Kartograph und
Besitzer von Schloss Köpenick |
|
|
Bernhard Graf von
Schmettow (1786–1872), preußischer Politiker und Mitglied im Preußischen
Herrenhaus (1866–1872) |
|
|
Ferdinande von Schmettau (1798–1879),
Volksheldin in den Befreiungskriegen |
|
|
Egon Graf von
Schmettow (1856–1942), preußischer Offizier, zuletzt General der Kavallerie
im Ersten Weltkrieg |
|
|
Eberhard Graf von Schmettow (1861–1935),
deutscher Offizier, zuletzt Generalleutnant im Ersten Weltkrieg und
Generaladjutant des deutschen Kaisers |
|
|
Johannes Graf von
Schmettow Deutschlandchef von Egon Zehnder International |
|
|
|
Isabella Dorothea Eleonore von Schmettau |
Christian
Ludvig von Stemann ~ |
|
|
~ 12/12 1777 |
Ophøjet i Adelstanden 1777 |
|
|
Hofdame hos Enkedronningen |
Deputeret i mange kollegier &kommissioner 1781 * |
|
|
|
(f. 5. (ell. 15.) Avg.
1750 d. 20. Febr.1818), Datter af preussisk
Kammerdirektør, Gehejmeraad Heinrich Wilhelm v. S. og Friederike Wilhelmine
f. v. Schmettau. |
Finansminister 1782 |
|
|
Sammen med
Guldberg & Rosencrone Statsminister 1784 |
|
|
Afskediget ved kronprinsens "kup" |
|
|
Amtmand i Haderslev 1784 |
|
|
Overpræsident i Altona 1789 ~ |
|
|
Gehejmekonferensråd
1808 |
|
|
Fik Elefantordenen og Sølvkorset 1809 |
|
|
* Meldorf 12/12 1730 † 11/11 1813 |
|
|
|
Dorothea
Eleonora von Schmettau |
|
|
|
|
|
|
|
Margrethe Wilhelmine Stemann ~ |
Gottfried Wilhelm Christian |
|
|
* 1780 † 1865 |
Rigsgreve von Schmettau |
|
|
|
Generalløjtnant |
|
|
|
(), gift med (1752-1823), |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Frederik Ferdinand Tillisch ~ |
Eleonora Dorothea Elisabeth von Schmettau |
|
|
Amtmand Færøerne 1830-37 |
~ 1830 |
|
|
* Barsbøllegård, Haderslev 15/4 1801 |
Eleonora
Dorothea Elisabeth von Schmettau |
|
|
† København 16/2 1889 |
Han
havde 21. Maj 1830 ægtet Elisabeth Grevinde
Schmettau (f. 16. Juli 1802 d. 8. Maj 1874), Datter af Generallieutenant
Gottfried W. Chr. Rigsgreve S. (XV, 200). |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
◦Tillisch, Frederik
Ferdinand, 1801-89, Statsmand, blev født 15. April 1801 paa Baarsbøllegaard ved Haderslev og var Broder til ovennævnte Chr. Ludv.
Tillisch. Han blev 1820 Student fra Herlufsholm og 1825 juridisk Kandidat,
var derefter Avditør i Rensborg 1826-30, Amtmand paa Færøerne 1830-37 og i
Ringkjøbing Amt 1837-43 og blev 1843 Stiftamtmand over Aalborg Stift samt
Kammerherre. Som kongevalgt Stænderdeputeret for Island mødte han 1842 i
Roskilde Stænderforsamling. I Sept. 1844 blev han efter Broderens Død
midlertidig og i Nov. n. A. virkelig Kabinetssekretær hos Kong Christian
VIII, og dette Personskifte har rimeligvis haft en ikke ringe Del i den
skarpere Optræden, som Kongen i de følgende Aar viste over for de
augustenborgske Prinser, og i den større Iver, der udfoldedes til Fremme af
det danske Sprog i Nordslesvig. Som Kabinetssekretær stod Tillisch ved
Christian VIII's Dødsleje og tog senere Del i de Forhandlinger, som 22.-23.
Marts gik forud for Martsministeriets Dannelse. Efter Vaabenstilstanden 1849
blev Tillisch 5. Avg. Medlem af Regeringskommissionen for Slesvig sammen med
den preussiske Grev Eulenburg og den engelske Oberst Hodges, men havde, især
i de første Maaneder, vanskeligt nok ved at hævde Kommissionens Myndighed ud
over den nordlige Del af Hertugdømmet, hvor der laa svenske og norske Tropper
til at støtte den. Efter Freden i Berlin i Juli 1850 blev Forholdet
anderledes, i det han nu overtog Styrelsen alene som Kongens overordentlige
Kommissær med enevældig Myndighed og Titel af Gehejmekonferensraad og i Løbet
af et Aars Tid dels foretog en gennemgribende Udrensning af Embedsstanden med
Fjernelse af alle oprørske eller upaalidelige Personer, dels traf en Række
Forholdsregler til Indførelse af dansk Kirke- og Skolesprog, helt eller til
Dels, i de nordslesvigske Byer og i Mellemslesvig samt i det nordlige Angel.
Det var disse Forholdsregler, de saakaldte «Sprogreskripter», som paa en Gang
bleve Grundlag for den store Folkeyndest, Tillisch vandt i Danmark, og
derimod vakte den største Bitterhed hos de tyske Slesvigere og hele det tyske
Folk. I Virkeligheden vare de kun en Udførelse af, hvad Frederik VI havde
paabudt allerede 1810, men ikke havde kunnet sætte igennem over for sine
tysksindede Embedsmænd, og de gave visselig ikke det danske Sprog større Ret,
end det havde billigt Krav paa, ja enkelte Steder knap nok saa meget; men den
bratte Overgang fra de tilvante Forhold til en hel ny Ordning maatte
nødvendigvis sætte ondt Blod, og for det sydligste Landstrøgs Vedkommende
burde man vist hellere have undladt en Forandring, der kun kunde gjennemføres
ved Tvang. Den russiske Regering, der ellers i disse Aar støttede Danmark,
fandt ogsaa, at T. gik for vidt i national dansk Retning, og dette medførte,
at han, der 5. Marts 1851 var bleven optagen i Ministeriet som Minister for
Slesvig, 13. Juli s. A. maatte afgive denne Post til sin Svoger Bardenfleth
og selv overtage Indenrigsministeriet.
Tillisch døde 16. Febr. 1889. Han var en alvorlig og retsindig Mand,
som under tvanskelige Forhold forstod at røgte et ansvarsfuldt Hverv med Kraft
og Dygtighed og i inderlig Fædrelandskjærlighed, men han var ikke den
overlegne Statsmand, som den offentlige Mening en Tid lang troede han var. --
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|